Når det handler om folks måde at være på blandt andre og med
sig selv, kan man inddele folk i mange kategorier og holde dem op mod mange
spektre. Et spektrum, som interesserer mig, og som hjælper mig til at forstå
mig selv, er spektret med introversion og ekstroversion. Det er et spektrum,
hvor de to tilstande udgør hver sin ende af spektret, og man kan som person
befinde sig på et hvilket som helst sted i det spektrum. Som jeg har forstået
det, vil man dog høre til et bestemt sted – have det bedst der på det bestemte
sted – mens man kan optræne færdigheder, der normalt hører til andre steder i
spektret.

En indikation af, hvor man hører til i spektret – om man er
introvert eller ekstrovert, får man ved at foretage denne lille observation af
sig selv: Hvilket udsagn kan du svare ja til her?

”Efter en lang og hård arbejdsuge glæder jeg mig
til at komme ud og drikke fyraftensøl med mine kolleger!”

– – ”Efter en lang og hård arbejdsuge glæder jeg mig
til at komme hjem til mig selv og i fred og ro læse en bog og drikke en kop
et-og-andet!”

Med andre ord: Bliver dine batterier i selskab med andre
mennesker ladet op eller drænet? Eller omvendt: Bliver dine batterier i selskab
med dig selv ladet op eller drænet?

Når du har overvejet, på hvilken side af midteraksen i
spektret du hører til – om du er mest introvert eller mest ekstrovert – kan du
læse videre og holde den lille observation i baghovedet.

Er man fx som jeg temmelig introvert (jeg er dog ikke helt
henne i enden af spektret, men derhenad ifølge en test, jeg tog engang), kan
man optræne ekstroverte egenskaber som fx evnen til at smalltalke, at være
blandt andre mennesker i lang tid ad gangen, at trives med gruppearbejde osv.

Men tit og ofte er det sådan, at introverte føler sig
forkerte. De føler, at der er noget galt med dem. At det er de højtråbende
eller sociale eller udadvendte bekendte/kolleger/familiemedlemmer etc., som er
rigtig på den. Som har styr på sagerne. Som har forstået tingene. De, som til afdelingsmødet
har svar på rede hånd, når chefen spørger, hvad man mener om de omfattende
afdelingsændringer, som han netop har fremlagt. Hvis du liiiige skal hjem og
tænke over det, før du kan svare, så er du nok introvert. Men hvis du straks
har en mening, som du gerne fortæller om, er du nok ekstrovert.

Oplever du, at du til selskaber og festlige lejligheder
forsøger at blive sat sammen med den ’sjove onkel’, fordi du bliver opfattet
som stille og måske lidt kedelig? Så du vil da have godt af at blive rusket
lidt op i af ham, der taler konstant? Nej, det er ikke sådan, det fungerer.
Bare fordi man ikke altid har noget at sige, betyder det ikke, at man nyder, at
andre ævler løs i et væk.

Introverte kan godt lide at være stille sammen med gode
venner. Det er også det, der efter min mening karakteriserer et godt venskab:
At man kan være stille sammen.

Da jeg var barn og ung, nød jeg at besøge min farmor og
lægge puslespil sammen med hende. Der kunne man være stille i adskillige
minutter og faktisk i løbet af sådan et besøg ikke sige så voldsomt mange
sætninger. Jeg elskede de besøg! Nærhed og nærvær på den stille måde. Det var
batteriopladning.

SÅ DET ER HELT OK, hvis man i folkeskolen bliver træt efter
en lang dag i skolen blandt alle de andre børn. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis man som gymnasieelev ikke orker –
faktisk måske frygter – at tage med til introfesten med alle de nye elever. Jeg
vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis du på det nye arbejde ikke orker at
være sammen med dine nye kolleger også til fyraftensøl, når du lige har været
sammen med dem hele ugen. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis du som nybagt mor ikke orker at være
sammen med de andre i mødregruppen, fordi din baby i forvejen stjæler al din
energi. Jeg vidste ikke, at det var OK …

Men jeg er ved at lære det nu! Det er ikke mig, der er noget
galt med, når jeg ikke lige orker at være sammen med andre mennesker. Det er
ikke mig, der er noget galt med, når jeg ikke altid har noget at byde ind med i
en gruppe, der indeholder flere ekstroverte, højtsnakkende mennesker, der
lynskifter mellem emnerne. Det er ikke mig, der er noget galt med, når jeg
siger nej til hjemmesalgssammenkomster med en hel flok næsten-fremmede
kvinder.

Det er jo heller ikke de ekstroverte, der er noget galt med.
Det er bare ikke noget godt match!

I nogle situationer kan det selvfølgelig sagtens være det.
Vi kan jo lære en masse af hinanden, men hvis man som introvert ikke føler sig
forstået – hvis man føler sig trådt for nær eller føler, at man selv svigter
sig selv – så kan jeg anbefale, at man tager konsekvensen af det og trækker sig
tilbage for en stund, for en dag eller længere tid. Finder tilbage til sin
kerne og til der, hvor man kan lade op.

Så kan man møde verden igen med oprejst pande.