Blog Image

SprogNinjas blog

SprogNinjas blog

Læs om sprog, oversættelse og korrektur. Om en freelancers hverdag og om at arbejde hjemmefra. Om interessen for sproglige spidsfindigheder og fascinationen af spændende fænomener.

50+, tak. Ikke +50

Grammatik Posted on Fri, July 12, 2019 09:32:49

I medierne er der for tiden nogle diskussioner, artikler og interviews inden for emnet aldersdiskrimination. Her nævnes sommetider folk på “+50” eller måske “+60”. Uden ellers at blande mig i den diskussion vil jeg gerne gøre opmærksom på placeringen af det lille plus. Det skal stå efter det tal, der er definerende for alderen. Altså fx “folk på 50+”, dvs. “folk, der er 50 år og opefter”.

Sproget.dk har svaret på et spørgsmål inden for emnet i 2015: https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00016432/?exact_terms=50&inexact_terms=femti,halvtredsindstyve,halvtreds

Hvis plusset skrives foran tallet, kommer man uforvarende til at skrive noget helt andet, idet man så skal lægge tallet til (hvad tallet skal lægges til, fremgår ikke klart …). “Folk på +50 år” betyder noget i retning af “folk, der er 50 år mere end det, de ellers er”. Men det er jo noget sludder …

Så sæt lige det lille plus på dets rette plads, tak. Det ville bare være fint.

Tanja



Når man tror, man har styr på sagerne – om sprogets foranderlighed

Sprog Posted on Mon, October 30, 2017 10:29:25

Jeg skrev for nylig et lettere harmdirrende indlæg til
SprogNinjas blog. Her får I lige en smagsprøve:

”Jeg hører oftere og oftere folk – selv sproginteresserede mennesker –
tage en mærkelig, grammatisk fejl i deres mund, fx: Vi har forskellige folk i
afdelingen med hver deres speciale. ”Hver deres”? Hvad sker der? Hver er et
stedord, der står i ental. Derfor kan det kun sættes sammen med sin/sit.”

Og så var det, at jeg undersøgte sagen, så jeg kunne skrive
kilder på og foreslå folk links, hvor de kunne læse mere. Og ved I hvad? Man må
nu GODT sige ”de har hver deres speciale”, ”vi har hver vores livret”.

Håndbog i Nudansk skriver således på side 255 (Bemærk i
øvrigt, at Håndbog i Nudansk benytter sig af valgfriheden omkring startkomma,
så måske vil de, der har lært kryds-og-bolle-komma/grammatisk komma føle, at
der mangler nogle kommaer):

”I sætninger hvor subjektet (grundleddet) er et pluralisord
(flertalsord), kan man både sige hver sin (sit, sine) og hver deres (vores,
jeres), fx

De ordnede sagen på hver sin måde.

De ordnede sagen på hver deres måde.

De havde hver sine favoritter.

De havde hver deres favoritter.

Begge formuleringer må regnes for korrekte. Tidligere var
det hver sin der var det almindelige, men nu er hver deres (og hver vores, hver
jeres) ved at trænge frem. Der er stadig en del der foretrækker hver sin og
regner hver deres for ukorrekt, mens andre har det lige omvendt.

Lige meget hvilken udvej man vælger, risikerer man altså at
andre vil stødes over ens sprogbrug.”

Det kunne tyde på, at denne problematik er i
overgangsperioden lige nu, hvor vi går væk fra, at det guddødeme skal hedde ”hver
sin”, og bevæger os hen imod muligheden for at skrive ”hver deres”. For i denne
overgangsperiode er det tit sådan, at folk bliver stødt på manchetterne –
ligesom jeg blev og nok også stadig bliver. Men jeg må jo affinde mig med, at
det er tilladt at skrive sådan, som jeg troede ikke var tilladt.

En lignende problematik udgøres af de såkaldte pendulord. Se
fx sproget.dk’s artikel Pendulord.
Det er ord, der svinger fra én bestemt betydning og over mod en anden
betydning. Ofte svinger ordet mod den stik modsatte betydning (for at gøre det
endnu lettere at træde nogen over tæerne). De ord, som sproget.dk’s artikel
omtaler er:

· – bjørnetjeneste

· – laps, lapset

· – godt og vel

· – patetisk

· – ulvetime

· – forfordele

Pendulord er ikke noget nyt fænomen. Tværtimod. Sproget
forandrer sig og har altid forandret sig, fordi folk forandrer sig. Det samme
gør det samfund, den kultur og den hverdag, som vi lever i og refererer til.
Derfor flytter vores referencepunkter sig hele tiden (der kommer nye produkter
og varer, nye vaner og arbejdsmetoder og gamle ting forsvinder).

Jeg oplever sommetider, at repræsentanter for ældre
generationer end min egen tror, at det her med pendulord er nyt. De bebrejder ’unge
mennesker nu til dags’, at de ikke kan tale og skrive ordentligt. Men disse
repræsentanter for ældre generationer har sandsynligvis selv spillet en rolle
i, at andre ord har skiftet betydning med tiden. De har bare glemt det, eller
også var det ikke vigtigt for dem på det tidspunkt, at de stødte nogen på
manchetterne ved at bruge et ord i en anden betydning end den gængse eller den,
der stod i ordbogen.

Eksempler på ældre pendulord:

· – lemfældig (betød tidligere mild, lempelig)

· – virak (betød tidligere stor hyldest,
overstrømmende ros)

· – menneskealder (betød tidligere ca. 30 år, dvs.
en generation)

· – overhøre (betød tidligere eksaminere, undersøge,
gennemgå et regnskab)

Så hvis du af én, der er ældre end dig, bliver skudt i
skoene, at du og din generation ikke kan tale ordentligt dansk, og at I bruger
ordene forkert, så ingen kan forstå jer, ja, så bare mind denne person om, at
han/hun højst sandsynligt har gjort det samme. Og måske endda stadig gør det.
For sådan er sproget: foranderligt.



Introverte og ekstroverte – relationen kikser sommetider

Arbejde hjemmefra Posted on Fri, October 13, 2017 11:00:54

Når det handler om folks måde at være på blandt andre og med
sig selv, kan man inddele folk i mange kategorier og holde dem op mod mange
spektre. Et spektrum, som interesserer mig, og som hjælper mig til at forstå
mig selv, er spektret med introversion og ekstroversion. Det er et spektrum,
hvor de to tilstande udgør hver sin ende af spektret, og man kan som person
befinde sig på et hvilket som helst sted i det spektrum. Som jeg har forstået
det, vil man dog høre til et bestemt sted – have det bedst der på det bestemte
sted – mens man kan optræne færdigheder, der normalt hører til andre steder i
spektret.

En indikation af, hvor man hører til i spektret – om man er
introvert eller ekstrovert, får man ved at foretage denne lille observation af
sig selv: Hvilket udsagn kan du svare ja til her?

”Efter en lang og hård arbejdsuge glæder jeg mig
til at komme ud og drikke fyraftensøl med mine kolleger!”

– – ”Efter en lang og hård arbejdsuge glæder jeg mig
til at komme hjem til mig selv og i fred og ro læse en bog og drikke en kop
et-og-andet!”

Med andre ord: Bliver dine batterier i selskab med andre
mennesker ladet op eller drænet? Eller omvendt: Bliver dine batterier i selskab
med dig selv ladet op eller drænet?

Når du har overvejet, på hvilken side af midteraksen i
spektret du hører til – om du er mest introvert eller mest ekstrovert – kan du
læse videre og holde den lille observation i baghovedet.

Er man fx som jeg temmelig introvert (jeg er dog ikke helt
henne i enden af spektret, men derhenad ifølge en test, jeg tog engang), kan
man optræne ekstroverte egenskaber som fx evnen til at smalltalke, at være
blandt andre mennesker i lang tid ad gangen, at trives med gruppearbejde osv.

Men tit og ofte er det sådan, at introverte føler sig
forkerte. De føler, at der er noget galt med dem. At det er de højtråbende
eller sociale eller udadvendte bekendte/kolleger/familiemedlemmer etc., som er
rigtig på den. Som har styr på sagerne. Som har forstået tingene. De, som til afdelingsmødet
har svar på rede hånd, når chefen spørger, hvad man mener om de omfattende
afdelingsændringer, som han netop har fremlagt. Hvis du liiiige skal hjem og
tænke over det, før du kan svare, så er du nok introvert. Men hvis du straks
har en mening, som du gerne fortæller om, er du nok ekstrovert.

Oplever du, at du til selskaber og festlige lejligheder
forsøger at blive sat sammen med den ’sjove onkel’, fordi du bliver opfattet
som stille og måske lidt kedelig? Så du vil da have godt af at blive rusket
lidt op i af ham, der taler konstant? Nej, det er ikke sådan, det fungerer.
Bare fordi man ikke altid har noget at sige, betyder det ikke, at man nyder, at
andre ævler løs i et væk.

Introverte kan godt lide at være stille sammen med gode
venner. Det er også det, der efter min mening karakteriserer et godt venskab:
At man kan være stille sammen.

Da jeg var barn og ung, nød jeg at besøge min farmor og
lægge puslespil sammen med hende. Der kunne man være stille i adskillige
minutter og faktisk i løbet af sådan et besøg ikke sige så voldsomt mange
sætninger. Jeg elskede de besøg! Nærhed og nærvær på den stille måde. Det var
batteriopladning.

SÅ DET ER HELT OK, hvis man i folkeskolen bliver træt efter
en lang dag i skolen blandt alle de andre børn. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis man som gymnasieelev ikke orker –
faktisk måske frygter – at tage med til introfesten med alle de nye elever. Jeg
vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis du på det nye arbejde ikke orker at
være sammen med dine nye kolleger også til fyraftensøl, når du lige har været
sammen med dem hele ugen. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis du som nybagt mor ikke orker at være
sammen med de andre i mødregruppen, fordi din baby i forvejen stjæler al din
energi. Jeg vidste ikke, at det var OK …

Men jeg er ved at lære det nu! Det er ikke mig, der er noget
galt med, når jeg ikke lige orker at være sammen med andre mennesker. Det er
ikke mig, der er noget galt med, når jeg ikke altid har noget at byde ind med i
en gruppe, der indeholder flere ekstroverte, højtsnakkende mennesker, der
lynskifter mellem emnerne. Det er ikke mig, der er noget galt med, når jeg
siger nej til hjemmesalgssammenkomster med en hel flok næsten-fremmede
kvinder.

Det er jo heller ikke de ekstroverte, der er noget galt med.
Det er bare ikke noget godt match!

I nogle situationer kan det selvfølgelig sagtens være det.
Vi kan jo lære en masse af hinanden, men hvis man som introvert ikke føler sig
forstået – hvis man føler sig trådt for nær eller føler, at man selv svigter
sig selv – så kan jeg anbefale, at man tager konsekvensen af det og trækker sig
tilbage for en stund, for en dag eller længere tid. Finder tilbage til sin
kerne og til der, hvor man kan lade op.

Så kan man møde verden igen med oprejst pande.



Nogle eller nogen?

Grammatik Posted on Sat, October 07, 2017 08:27:42

Problemet med nogen og nogle er, at det ikke er til at høre forskel på de to ord. I al fald ikke, hvis man sjusker lidt med udtalen. Og så kan man jo spørge: Nå, og hvad så? Hvilken forskel gør det, om jeg bruger nogen eller nogle?

Der er en betydningsforskel på de to ord. Nogen betyder nogen overhovedet eller nogen som helst. Det bruges i ikke-sætninger, i hvis-sætninger og i spørgsmål.

Æblemand, kom indenfor. Æblemand, kom indenfor. Har du nogen æbler med til mig i dag?

Hvis du har nogen æbler med, må du gerne komme indenfor.

Nej, jeg har desværre ikke nogen æbler med i dag.

– Billede af æblemand, der har alt andet end æbler med i dag.

Nogle bruges
derimod i betydningen nogle stykker, et
par, en del
.

Nogle af æblerne er
stødte og brune.

Så man kan altså huske det på, om det er nogen (overhovedet) eller nogle (enkelte). En anden huskeregel er,
at nogen minder om det engelske any, mens nogle kan sidestilles med some.
Do you have any apples for me? Yes, I have some.

Læs mere: i Håndbog i Nudansk, side 424-426; på sproget.dk
under Typiske problemer; under opslaget ”nogen” i Retskrivningsordbogen.



Jamen, er det omsonst? – en lille anekdote om ”falsche Freunde”

Oversættelse Posted on Mon, September 25, 2017 10:13:07

For
år tilbage var jeg i Berlin på ferie. Kuplen på Rigsdagsbygningen var ret ny på
det tidspunkt og så meget tillokkende ud med sit lette glasudseende. Og – ikke
mindst – jeg havde hørt, at man kunne komme derop og gå rundt og rundt og rundt
i sneglehusformen af glas og se ned i plenarsalen med de smukke, lilla sæder.

Jeg
var lige blevet færdig med gymnasiet og ønskede at prøve mit tyske af i det
virkelige liv. Der var en lang, forholdsvis stillestående kø af mennesker på
vej ind i bygningen. For at finde ud af, om det kostede noget t komme ind, så
jeg rundt efter nogen, jeg kunne spørge. Jeg udså jeg mig mit ’offer’: En
kvinde på vej ud af bygningen, som så forholdsvis venlig og tilforladelig ud.

”Entschuldigung,”
har jeg nok sagt. ”Kostet es was?” og et kast med hovedet hen mod køen og
bygningen. Hun så først lidt spørgende på mig og sagde så: ”Neeeeeein! Es ist
umsonst!” og valsede ned ad trappen. Jeg stod lidt mystificeret tilbage, og
tankerne flokkedes i mit hoved. ”Er det omsonst at gå ind? Hvorfor står der så
mange i kø, hvis det ikke er besøget værd? Det var da spild af penge at bygge
den kuppel så!” Men ret hurtigt drog min enestående sproghjerne ( 😛 ) den
konklusion, at ordet ”umsonst” på tysk måtte betyde noget andet end ordet ”omsonst”
på dansk.

Omsonst
betyder som bekendt nytteløs, forgæves. Men det er den nutidige
betydning! For ifølge Ordbog over det danske sprog, som dækker ord og deres
betydninger i det danske sprog fra 1700 og op til 1950, er første betydning af
ordet omsonst angivet til at være ”m.h.t. vederlag, løn ell. gengæld […]: uden
at vederlag […] modtages ell. ydes.” Først nede under punkt 3 finder vi den
betydning, som vi kender i dag.

Gad
vide, om der findes danskere, der stadig bruger omsonst i betydningen gratis?
Ligesom man gør på tysk?

Men
tyskerne kan også bruge ”umsonst”, når de ønsker at beskrive, at noget er
frugtesløst eller forgæves. Det er betydning nr. 2 i Duden Online.

Det
er altså et ord, hvor man bør være påpasselig med at vælge en ord til
ord-oversættelse. Dette ordpar er et eksempel på såkaldte falsche Freunde (faux
amis på fransk, false friends på engelsk eller falske venner på dansk. Det er
dog sjovest med bogstavrim, er det ikke?). Der er et hav af sådanne ordpar. Med rigelig
mulighed for at træde galt for en oversætter!

Sådan
er sprogverdenen så forunderlig. Jeg glemmer i al fald aldrig, hvad umsonst
betyder på tysk.